Jeg er Holstebrodreng med hud og hår

Nu udkommer profilbogen om Holstebro 2014. 168 sider med 648 nye farvebilleder, hvor du kan møde mennesker i hele verden med en aktie i byen ved Storåen. En af dem præsenterer sig sådan her:

Soeren-Gade-2309-466

Søren Gade på toppen af Axelborg i København. Foto. Fotograf Ole Mortensen

 

”Jeg er Holstebrodreng med hud og hår!”

Hår har han dog ikke så meget af. Heldigvis for det, for vinden suser oppe på taget af Axelborg i indre København, hvor Søren Gade har sin daglige gang som direktør for Landbrug & Fødevarer.

Holstebro har med Martin Merrild som formand og Gade som direktør sat sig solidt på toppen af landmændenes organisation. Begge har fortsat vestjysk bopæl, og for Søren Gade er parcelhuset i Holstebro hans base.

”Jeg elsker at gå en tur i Nørregade og glæde mig over alt det, byen har. Det har gjort noget ved folkesjælen, at Holstebro har satset benhårdt på kultur lige siden Kaj K.’s tid.  Vi har løftet hovedet og hævet os op over andre byer i Jylland,” siger Søren Gade.

Profilbogen udgives af kommunikationsbureauet Tilsted & Co i samarbejde med Holstebro Kommune.

Bogen er den tredje i rækken af profilbøger om Holstebro Kommune. Første udgave kom i 2007. Den nye bog er på 168 sider og indeholder mange hundrede nye farvebilleder og tekster.

Holstebro Kommune og dens erhvervsliv står sammen om bogprojektet, der i bogform og online fortæller om den snart 800-årige købstad i nutidigt sprog.

Holstebro Kommune står – og vil fortsat stå – for udvikling, forandring og forankring. I mange hundrede år har Holstebro været kraftcenter for en egn, hvor kommunen skaber muligheder for trivsel og vækst. Kommunen er inspirator for nye perspektiver til gavn og glæde for erhvervsliv og befolkning.

Foruden denne bogudgave opfordres interesserede til at følge den fremtidige udvikling online på www.profilholstebro.dk og www.holstebro.dk

Profilbogen er skrevet af flere forfattere, men især har journalisterne Carsten Tolbøll, Karsten Peier og Flemming Hove Nielsen bidraget, mens bogens fotograf er Ole Mortensen i samarbejde med andre kolleger. Bogens forlægger og ansvarlige er Bent Tilsted, Tilsted & Co.

Arkivet

Vore seneste fire profilbøger

2018

742 billeder  170 sider og med tre sprog – Kan købes.

2014

648 billeder med tre sprog – Kan købes.

2010

723 billeder med tre sprog – Kan købes. Få udgaver.

2007

770 billeder med tre sprog – Udsolgt som bogudgave